08 januar 2020

TECHNICAL ACCOUNT MANAGER SØGES- STILLINGEN ER BESAT

TECHNICAL ACCOUNT MANAGER SØGES- STILLINGEN ER BESAT

ECM INDUSTRIES A/S søger en erfaren og innovativ Technical Account Manager til vores afdeling, EC ENGINEERING - ECE.

Du vil starte op med en for os helt ny produktlinje inden for plastgranulering. Du indgår i et stærkt team på 7 kolleger, som har til opgave at udvikle og optimere højteknologisk produktionsudstyr.
Hvis du har lyst til at bevæge dig i krydsfeltet mellem højteknologiske løsninger, innovation og sund fornuft, er salget af CPM produkter hos ECM/ECE sandsynligvis noget for dig.
Har du salgserfaring og god teknisk forståelse samt kendskab til plast og maskinindustrien- Så er du måske klar til udfordringen som Technical Account Manager hos os. Stillingen søges besat snarest.

ANSVAR
Din fornemmeste opgave bliver at bistå vores nøglekunder med løsningen af deres opgaver, og samtidig evne at se og implementere de næste fælles forretningsmuligheder. Der er dedikeret backoffice ressourcer, som bistår dig i det daglige arbejde med kunderne. Ligeledes vil ordrebehandling på færdige produkter og reservedele være en del af hverdagen. Du vil yderligere med succes kunne udvikle og skabe nye langsigtede kunderelationer via opsøgende salg. Du refererer til din daglige leder i ECE. Salget varetages gennem sparring med Salgsdirektørenr, hvorfor det falder dig naturligt at deltage i udformningen af virksomhedens videre salgsstrategi for CPM produkter både i forhold til kunder og New Bizz.

KVALIFIKATIONER:
Jobbet indebærer en meget høj grad af faglighed og selvstændighed. Samtidig forventes det, at du arbejder dedikeret på at opbygge og øge salget i tæt samarbejde med salgsdirektøren. Vi forventer, at du selv opsøger viden og gerne deler denne og dine kompetencer med teamet. Du arbejder struktureret og omhyggeligt med dine arbejdsområder og er som person åben og udadvendt og har et positivt livssyn, ligesom du trives med at kommunikere med kolleger på tværs af organisationen. Du skal forstå kundens forretning og være nysgerrig, inspirerende og udfordrende

VI FORVENTER DESUDEN, AT DU HAR:
• En uddannelse som Plastmager, Maskinarbejder, Industritekniker eller Værktøjsmager og gerne udbygget med en Produktionsteknolog eller anden relevant uddannelse.
• Stærke engelsk egenskaber, både i skrift og tale.
• Du har salgserfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med relationsskabende salg.
• Du har kendskab til NAVISION
• Du kan skrive skarpe tilbud.
• Du har gerne bopæl i Sydjylland, Trekantområdet eller på Fyn.

PERSONLIGHED OG BAGGRUND
Du kan have flere forskellige faglige indgangsvinkler til at blive en professionel og kompetent produktspecialist, men du har uden tvivl allerede bevist, at du har en god teknisk forståelse og kan formidle din viden til andre og skabe salgsresultater. Desuden lægger vi vægt på, at:
Du har erfaring med salg af tekniske produkter, enten fra leverandørside eller fra den professionelle kundes perspektiv.
Du har kendskab til plastbranchen og industrien, enten fra uddannelse eller erfaring.
Du er udadvendt og en god kommunikator, der etablerer og videreudvikler stærke samarbejdsrelationer, både med kolleger og kunder.
Du har et smittende engagement og motiveres af struktureret og resultatorienteret markedsbearbejdning.

VI TILBYDER
Et frisk arbejdsmiljø, og en fast løn + overtidsbetaling. Herudover sundhedsforsikring og pension.
ECM’s virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor.
Vores medarbejdere er med til at løfte vores idégrundlag om at udvikle innovative, stærke løsninger til højnelse af effektiviten og kvalitetsstyringen i kundens processer.

Ansøgning sendes til

Mikael Ordell
Manager Engineering
Email : mo@ecm.dk

Artiklen er slut
Gå tilbage til arkivet