01 april 2022

ECM INDUSTRIES A/S får ny CEO 1. april 2022

ECM INDUSTRIES A/S får ny CEO 1. april 2022

ECM INDUSTRIES A/S får ny CEO 1. april 2022 Det sker, når Esben og Søren Jaedicke Christiansen træder fra i ledelsen, og overdrager posten som CEO til Bjarne Poulsen. Esben og Søren Jaedicke Christiansen, der i 15 år succesfuldt har drevet den familieejede industrivirksomhed, er nu parat til at give stafetten videre til Bjarne Poulsen, der har stor CEO-erfaring i professionelle industrivirksomheder. Den danske underleverandør og Engineering branche har de seneste år været udfordret af manglen på kvalificeret arbejdskraft samtidig med store udfordringer grundet COVID-19 og ikke mindst store krav til digitalisering. Derfor kigger ECM INDUSTRIES A/S ind i en tid, der kræver transformation og nye satsninger. På den baggrund, har Esben og Søren Jaedicke Christiansen vurderet, at Bjarne Poulsen med sine 25 års erfaring fra blandt andet topstillinger i MICRO MATIC, ESVAGT og NASSAU DOOR, er den rette til at fortsætte virksomhedens fremdrift og løfte den til næste udviklingstrin. - På trods af en stærk vækst gennem årene har vi identificeret nogle udfordringer for virksomheden, som kræver handling. Derfor har vi udpeget Bjarne Poulsen, der har årelang ledelseserfaring fra en række danske og internationale virksomheder, som ny CEO. ”Personligt ser vi frem til at blive mere engagerede i bestyrelsen for ECM INDUSTRIES A/S, hvor vores store kendskab til virksomheden og dens værdier fortsat skal skabe rammen om vores arbejde”, udtaler Esben Jaedicke Christiansen Esben og Søren Jaedicke Christiansen, der siden 2007 har været administrerende direktører i ECM INDUSTRIES A/S, har stået i spidsen for en meget succesfuld udvikling af virksomheden så den i dag er blandt Danmarks mest succesfulde underleverandørvirksomheder med en stor bredde indenfor metalbearbejdning såvel som udvikling samt bygning af maskiner til en lang række internationale kunder. Den erfaring vil vi nu trække på, når vi i tæt samarbejde med Bjarne Poulsen, skal drive det virksomheden gennem en udfordrende tid og løfte virksomheden til næste udviklingstrin. ”Det er med stolthed, at jeg har takket ja til rollen som CEO for ECM INDUSTRIES A/S. Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Esben og Søren og resten af organisationen, som jeg det seneste år som COO er kommet til at kende rigtig godt. Vi er et godt match både værdimæssigt og professionelt, og jeg ser frem til i fællesskab at sikre en stærk synergi mellem vores 3 brands samtidig med, at vi udvikler og fornyer os. Det og meget mere skal ruste ECM INDUSTRIES til fremtiden”, udtaler Bjarne Poulsen ECM INDUSTRIES A/S er en af Danmarks stærkeste underleverandører og repræsenterer 3 brands, herunder ECM INDUSTRIES A/S som er den fremsynede og teknologisk stærke maskinfabrik, EC ENGINEERING som er virksomhedens brand inden for Engineering og maskinbygning blandt andet til den globale vind-industri såvel som en række andre industrier, og til sidst CPM som er virksomhedens brand inden for periferiudstyr til den globale plastindustri.

Artiklen er slut
Gå tilbage til arkivet