17 september 2013

ECM INDUSTRIES A/S FREMTIDSSIKRER MED LINDE TRUCK

ECM INDUSTRIES A/S FREMTIDSSIKRER MED LINDE TRUCK

Presse meddelelse fra NC NIELSEN I BALLING:

Den familieejede virksomhed ECM Industries ved Egtved er en af landets førende inden for metalforarbejdning og beskæftiger i dag godt 70 medarbejdere. Virksomheden leverer højkvalitetskomponenter og specialløsninger i metal til især vindmøllesektoren, offshorebranchen og proces- og bygningsstålindustrien.

- Vi er en højteknologisk virksomhed, der lægger vægt på at være på forkant med skærpede krav fra vores kunder med bl.a. robotter og de nyeste teknologier inden for svejsning.
Af samme grund har vi netop gearet op på truckområdet med to Linde maskiner for at fremtidssikre vores produktionsforløb, siger produktionsingeniør og medejer Søren J. Christiansen fra ECM Industries.

Komponenterne, som ECM udvikler og producerer, bliver konstant tungere og den samlede produktionsvolumen er også i vækst. Med de nye truck opnår virksomheden den nødvendige løftekapacitet til at klare opgaverne mange år frem. Samtidig har driftssikkerhed været en afgørende parameter for valget af hhv. en 2 tons el-truck og en 4 tons diesel-truck fra Linde.

- Vi anskaffede den første Linde truck for 6 år siden og har udelukkende gode erfaringer med driftssikkerheden og den service, som N.C. Nielsen leverer. Derfor var der ingen tvivl om, at vi gik efter flere Linde truck i stedet for dem, vi havde i forvejen. Truckene fodrer vores maskiner med råvarer og sørger for at færdigvarerne kommer væk. Det hele stopper ganske enkelt, hvis truckene ikke kører, siger Søren J. Christiansen.

Normalt vil Søren J. Christiansen ikke drømme om at købe brugt, men med Linde er han klar til at gøre en undtagelse. For seks år siden var han besluttet på at købe en ny truck af Linde-mærket, men valgte i stedet en totalt renoveret Linde, der stod klar til levering straks. Erfaringerne har efterfølgende været så gode, at han gik direkte efter brugte Linde truck denne gang.

- Jeg følte egentlig ikke, at jeg kom hjem med en brugt maskine. Tværtimod var det som at få en Mercedes til Toyotaens pris, siger Søren J. Christiansen.

Du er velkommen til at kontakte salgschef Allan Christiansen hos N.C. Nielsen på
tlf. 99 83 83 83, hvis du vil vide mere om truckløsningen hos ECM Industries.

Artiklen er slut
Gå tilbage til arkivet